Mester Jakob er en åndløst spændende krimi om identitet, relationer og forholdet mellem søskende. Men det er også en hjerteskærende historie om at finde modet til at gøre op med sin fortid. En regnfuld forårsdag finder man liget af en brutalt myrdet kvinde i Norrköping, det andet kvindemord inden for ganske kort tid. De to mord har de samme grufulde detaljer til fælles. Begge kvinders ben er syet sammen på langs, og deres livløse kroppe er fundet flydende med strømmen i den flod, der løber gennem byen. Hvem har villet have de døde kvinder til at ligne havfruer – og hvorfor? Da en tredje kvinde meldes savnet, bliver det klart for politiet, at de har at gøre med den samme gerningsmand. Anklager Jana Berzelius bliver koblet på politiets efterforskning, og hun finder hurtigt et spor tilbage til sagen om den unge Simon Norell, der myrdede hele sin familie og nu sidder i forvaring på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Men Simon nægter at tale. Nogen må vinde hans fortrolighed, inden det er for sent. Den eneste, der kan gøre det, er manden, der bevæger sig som en truende skygge gennem Janas liv – Danilo Peña.